Sange

Tekst og melodi: Erik Riis

Det er rart at bo herude på stranden om sommeren,
især da, når hende fru Godtvejr ka’ te sig lidt mådelig,
men ofte så ter hun sig godt nok umådelig vådelig,
og muffer og røjser florerer som Erik af Pommeren.
Men idag har hun fundet et smil frem og været os nådig,
en kølende aftensol har sendt kåde både i
bugten, og ænder og andre skræppende sejlere,
elskende unge og parfumerede bejlere
nyder den sparsomme frist. - Jeg tænder min snadde
og tænker: I aften skal ingen tvivlsomme blade
vendes, før tanken begraves i fjerdun så glade,
så søvnens alger ka’ flyde ind i mit hår.

Når jeg vågner herude på stranden ved Kysing om sommeren
er det ligesom ikke så slemt som derinde i byen,
især da, hvor det er vinter, og morgenmenuen
består af regninger større end Erik af Pommeren.
Herude vågnes til lærker under skyen,
især da, når lærken gider, og det er godt vejr
- det er det ikke så tit - men skidt! - Det’ kun godt.
For har vi solskin, klistret regn eller snotvejr,
må vi lære lissom at elske sommeren
- selv om den så ofte har sveget dig -
si’e tak for dagen, gå barnlig til drømmenes leg,
og la’ søvnens alger myldre i vores hår.

Herude ka’ jeg bli’ lissom et barn igen,
og pludren fra legende børn spinder mindernes garn igen
og dengang på faders knæ, da du var lille
og sku’ spille pænt klaver og hellere ville
ud og stå på ho’det i mudder og pytter
sammen med Søren og Tulle, der spytter og bytter
bukseknapper for hulsten og søm. - Herude
bygger de sandslotte, osse selv om det regner,
en indsø pranger i sandet med pralende skude
- nå, nu skubbed’ Muppe til båden, den var af papir, -
Hanne vræler - ska’ børn ik’ i seng, når de skri’r?
og la’ søvnens alger myldre i deres hår.

Der er virksomt liv i aften på det våde,
bugten belives af alle slags boltrende både:
To sejlbåde krydser hinanden som et elskende par,
en hidsig speedbåd har lige knaldet hurra!
Den kløved’ spejlet med voldtægt og skummende fråde
- en hyggelig robåd knirker bølgen til ro - -
Hovsa! Måger og ænder - hvor er de nu?
Sku’ de mon ha’ søgt ly under søvnens nåde?
(Siges: Svanerne kommer nok først,
når det bli’r lidt mer’ varmt.)
- Aft’nen er smuk at gå tur i for elskende to. -
Ak, hvor tungt at skulle gå ensom til ro! -
og la’ søvnens alger flyde ind i sit hår