Pe Pe'sen
Tekst: Mikkel Riis. Melodi: Erik Riis
Pe Pesen ka aljenne
ja, han ka da.
Han ska ha hwa han fåtjenne
ja, han ska da.
Da æ jo noue, dæ sæjer,
te han foer
en sølle fø, gjør Pejer,
men a trour
te Pejer æ lisså godt tefreds
som folk te bude wos å jes.
Sie, nær’n buer aljenne
som no Pejer
så hår’n ingen tjenne
som dem sæjer.
Jen passer sjæl si kogen
ja, en gjø da.
Det goer, mær’n æ vågen
såen te nø da.
Å Pejer æ lisså godt tefreds
som folk te bude wos å jes.
Jen må jo vær lidt praktisk,
ja en må da,
når jen ska sø’n faktisk
gå for tow, ja.
Jen ka’ no, will a sæj da,
såmmen godt law
å jæn gång grø te medje
for en åt daw
Å Pejer æ lisså godt tefreds
som folk te bude wos å jes.
Det fø’st tri daw da småger
æ no got mæ,
det næst par daw da råger
Pejer det grø’n fræ,
det si’st par daw Pe Pesen
- Det æ skam det -
will helst ha’ en gewesen
å en dram te
Men Pe æ lisså godt tefreds
som folk te bude wos å jes.
Så ær’ed da Pejer han skjenke
sæ en glas te’,
å eder, mens han tenke
»Det æ hwas det.«
Æ grø wil lissom væ’m sæ
i hans kjæwwe
æ hals - hu ka æ hæ’n sæ -
æ for snæwwe.
Men Pejer æ lisså godt tefreds
som folk te bude wos å jes.
Men nær så Pejer hans ædels’
hå fåt nie
så hælder Pejer hans wædels’
atter i æ
fla’sk, imens han sæjer
»Hå hå hå, da!
Dær narred a da, Pejer!«
å æ glå, ja.
Å Pejer æ sommen mie tefreds
end folk te bude wos å jes.
