Tekst og melodi: Erik Riis
På kirkegården Frydenlund
la’ jeg brudebuketten til min elskede ...
Et slyngspor af høstblod i vedbendsblade
smøg sig som slør mod bukettens stade,
hvor den lå på skrå
som et koket accent aigú
over I’et i min elskedes navn:
ELLIS
Husker du, hvad du sa’?
Husker du, hvad du vidste?
Husker du, hvad du gjorde ved mig, da du sa’,
hvad du vidste?
Jeg lagde min brudebuket på din grav,
fordi jeg pludselig vidste,
du har bare altid været min,
jeg har bare altid været din,
men vi vidste det ikke.
Vidste du, hvad du sa’?
Vidste du, hvad du vidste?
Vidste du, hvad du gjorde ved mig, da du sa’,
hvad du vidste?
Alt, hvad vi ikke vidste dengang,
er smulder i sandet ...
Vi vil mødes og vide det hele engang.
Vidste du, hvad du sa’?…
Alt, det, jeg siden forstod,
jeg ikke ha’d forstået,
er smulder i sandet ...
Vi vil mødes og forstå det hele engang.
Vidste du, hvad du sa’?…
Al den kærlighed,
der bare gik i smulder,
fordi der var skår i køkkenvasken,
telefonen og lyset slukket,
og kongens foged grinte skævt,
er smulder i sandet ...
Vi vil mødes og le ad det hele engang.
Vidste du, hvad du sa’?…
Al det liv, vi ikke fik levet,
fordi strandtasken var læk af huller,
du ikke ha’d få’t syet,
er smulder i sandet ...
Vi vil mødes og bli’ hele igen engang.
Vidste du, hvad du sa’?…
Alle de mænd, der stod imellem,
alle de kvinder, der stod imellem
og sku’ fortælle os, det ikke var os to,
der hørte sammen,
er smulder i sandet ...
Vi hører sammen,
har altid gjort det,
og vil mødes, forenes og elske engang.
Vidste du, hvad du sa’?…
På kirkegården Frydenlund
ligger brudebuketten til min elskede.
Et slyngspor af høstblod i vedbendsblade
smiler som slør mod bukettens facade,
hvor den ligger på skrå
som et lattermildt accent aigú
over I’et i min elskedes navn:
ELLIS
Vidste du, hvad du sa’?…
