Kvinden og Gudinden - "Jeg ka' li' at se dig nøgen"
Tekst og melodi: Erik Riis
Jeg ka’ li’ at se dig nøgen,
så du må hjertens gerne smide trøjen!
- Da du strakte dig op under linden,
ja, da fatted’ jeg med ét den nøgne sandhed,
ja, jeg blev vist brebet af det glade vandvid.
Da du stod der upåklædt i vinden
til øjets lyst med valmuer på kinden,
ja, da tænkte jeg: Min fryd! Nu blomstrer linden.
Og bierne de summed’,
og brumbassen brummed’.
De beækked’ blomsterne, der fryded’ sig i flok.
Fugle fløj i flok, når de var mange nok.
Solen dansed’ runddans, så jeg gik helt amok.
Og vinden hvisked’, da den strøg om bladende på linden:
Der er ikke langt fra Kvinden til gudinden!
Da du lå der som en budding,
ja, så var truget klar til fodring.
Da du strakte dig nøgen på mit lagen,
ja, da tænkte jeg: Går båden rundt om Skagen?
Nej, vi går s’gu’ da den lige vej til sagen!
Bølgerne de kyssed’ lystens strandbred,
da vi tog favntag med den nøgne sandhed
i en rus af lyksalighedens vanvid.
Og bierne de summed’....
