Sange

Tekst og melodi: Erik Riis

Adonis:
Jeg ka’ li’ dig fræk og næbbet!
Så’ der ikke fejet noget under tæppet.
Men på den anden side
når vi aldrig helt til bundproppen
i hinandens gemmer.
Dog gi’s der ikke derfor
noget som helst vederlag for at vrisse,
nej, så hellere grise mig til ved at ridse
dit navn i træ’rnes barker -
og hyle som ormstukne ulve,
så folk de stamper vredt i deres gulve
og ikke ka’ se fidusen i
at du og jeg er sytten år som aldrig før.

Eufodite:
Du har gjort mig vildt euforisk!
Jeg må på hospitalet for mani -
Mit navn er Eufodite,
og jeg grynter som en okse, der har
slugt en kolibri.
Det gi’r dig dog ikke belæg for
at ridse så vildt i min balkjoles slids,
så jeg må sende nødråb til Neme og
Sis, og til
Sam, min negernisse.
Og, min ridder, hvis du visse -
lig klemmer mig så hårdt, så jeg ska’ tisse,
så glemmer jeg ganske fidusen i,
at du og jeg er sytten år som aldrig før.

Adonis:
Jeg ka’ li’ at se dig nøgen!
Så’ der ikke stukket noget under trøjen,
men på den anden side
får flæserne flyvende fjer på, når du fjanter,
så alle de flabede elefanter
med de frække snabler på lysserøde trusser,
du stjal fra Brugsens stabler -
de grynter alt for lattermildt og bøvser
og ikke ka’ se fidusen i,
at du og jeg er sytten år som aldrig før.

Aufodite:
Synker jeg i dine arme,
svimler det, og alt for lange fangearme
ta’r mig til hemmelige dybder,
hvor dronning Sct. Victoria i væmmelige krypter
må dufte forbudte æblers sødme -
og ikke ka’ li’, at det kildrer bag korsettet,
når hun ikke må kilde sig i smug på toilettet,
bag de hellige kolisser.
- Og slangen er lyserød og si’er,
»Tror du Adam er bange for piger?
Og ikke tør se fidusen i,
at I er sytten, bløde, varme år som aldrig før.«

Adonis:
Det ka’ gi’ mig så’n en gysning,
når du si’er, at vi ska’ bestille lysning
hos pastor Lukas Meyer. -
Det må jeg ha’ en snaps på,
en vodka og en bajer!
- Og på den anden side,
tror du ikke, hans hellighed, selv om det er yndigt,
vil mene, at vi lever alt for syndigt,
- og så sidder vi vel osse lidt kønt i’et:
Med Cæsar foran alterbordet,
mens Madonna hun vrider sig i koret.
Så’ det svært at se fidusen i,
at vi er sytten fagre, varme
år som aldrig før.