Sange

Tekst og melodi: Erik Riis

Var det nu - lige før - eller var det igår,
du tog min hånd i den dejligste vår.
Mit hjerte blev straks til et flammende vårblus,
du tændte ild i drengen fra Århus!
Der tændtes farver, hvor der før var gråt.
Der blev varmt, hvor der før var koldt og vådt.
Jeg vidste ikke, man ku’ få det så godt,
kongen måtte gerne beholde sit slot!

Du førte mig til hjerternes fristed,
din lille varme hytte i Thisted.
Solen den skinned’ i dejlige ruder,
den skinned’ osse på dyner og puder.
Straks jeg besøgte dig, var tiden ikke lang,
før du smed korsettet, og i dynerne vi sprang,
ingen startbesvær, ingen skæve rejehop,
vi vidste godt, hvor der sku’ knappes op!

Stramme mødres formaninger ble’ glemt,
af bløde arme bli’r man ikke skræmt,
åh, hvor var det dejligt at bli’ klemt!
Siden til hjertebølgernes vårbrus
kom du på vårens vinger til Århus.
Vandsengen bølged’ og vi sads nøgne
ved havebordet og nød lidt vin -
drak naked lunch og sød adrenalin.
Forstillelsens løgne blev gjort til grin:
Du var min - og jeg var din!

Den dag var solen vores ven -
den skinned på arme, mund og lænd.
Skønt vi havde rundet de tre snese år,
slikked’ vi solskin i ungdommens vår.
Gøgen kukked, og hvert et sår
blev lægt, og kærlighed har ingen alder.